Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle-direktør: En oplevelse som man lige skal sluge

Henrik Tønder havde nok at tænke på efter nederlaget til AGF på 2-4 i en kamp, hvor der skete mange kontroversielle hændelser.

Vejle tabte søndag aften med 2-4 til AGF i en kamp, hvor følelserne var i kog undervejs. Det måtte Vejles direktør Henrik Tønder også erkende efter kampen.

Det fortæller han i et interview med TV3+.

- Det var lige en oplevelse, som man lige skulle sluge. Det var på mange måder en vildt intens oplevelse og i mange henseender en god fodboldkamp. Det er klart, at der også var en del dramatik i. 

- Jeg giver mit besyv med. Det er jo på mange måder en kampafgørende situation - eller kunne blive - og hensigten er jo ikke at lave mål, men at give AGF bolden. Det siger jeg til bænken, og fortæller dem, at vi skal lave fair play. 

Han peger endvidere på, at det efterfølgende sekvens, hvor AGF fik et mål til 1-0, at det er dommeren, der skal fløjte og ikke andet. 

- Dem, vi kan bebrejde, det er dommeren, hvis vi skal bebrejde nogen. Det så ud til, at det var en stor opgave, han var på i dag, siger Tønder, som også slår fast, at man nu skal have tingene på afstand i klubben, så de lægger sig igen. 

Endelig mener Vejle-direktøren også, at der er god tro på, at holdet kan klare de kommende nedrykningskampe, da de kommer fra en situation, hvor de har hentet otte point i gruppespillet.