Video : Tipsbladet
Superliga

Viborg FF-støtte runder en million kroner

Viborg FF's støttepakker er nu blevet solgt for mere end en million kroner.

NordicBet Liga-klubben Viborg FF igangsatte for knap en måned siden en støttekampagne, som gjorde det muligt for fansene via forskellige støttepakker at bakke op om klubben i den aktuelle coronakrise, og det initiativ er blevet taget imod på bedste vis i domkirkebyen.

Viborg FF har i skrivende stund solgt 1.670 støttepakker, og det vil sige, at beløbet netop har rundet en million kroner. 

I det hele taget er der mange, der støtter op om Viborg FF i den aktuelle krise. Klubben fik i starten af april tilsagn om 750.000 kroner fra Viborg Kommune, og i den lidt mindre målestok har bandet SAVEUS med Ørum-drengen Martin Hedegaard som forsanger støttet klubben, og det samme har tidligere VFF-spillere som Christopher Poulsen, Kevin Mensah og Mikkel Rask. 

Viborg FF er på andenpladsen i NordicBet Ligaen.

Læs også:Tidligere spillere hjælper Viborg: Det varmer om hjertet

Læs også:AC Horsens ramt af corona-krise: Kan komme til at kæmpe for livet

Læs også:Stor opbakning til 2. Divisionsklub: Indsamling runder 100.000 kroner

Læs også:Sælger øl og spillermøde: Dansk klub tjener hundredtusindvis af kroner

Læs også:Divisionsforeningen: NordicBet Ligaen ser mere overskuelig ud