Viborg køber offensivspiller i FCN
Foto: Viborg FF
Superliga

Viborg køber offensivspiller i FCN

Oliver Thychosen skifter fra FC Nordsjælland til Viborg FF.

Viborg FF fortsætter oprustningen til den kommende sæson i Superligaen. Klubben har således købt Oliver Thychosen i FC Nordsjælland. 

- Viborg FF har udviklet sig rigtig meget og skabt gode resultater i de seneste år, og det tiltaler mig helt vildt at komme hertil. Det virker som en professionel klub med et rigtig godt miljø, og jeg ser frem til at fortsætte med at udvikle mig som fodboldspiller her, siger Thychosen.

Direktør Morten Jensen glæder sig til at se Thychosen i Viborg.

-Oliver er en dygtig og talentfuld spiller, der kan dække alle de offensive positioner. Han er teknisk god, aggressiv og lynhurtig, og vi er sikre på, at han passer godt ind i Viborg FF både som spiller og som person. Vi har fulgt ham længe, og vi glæder os til at få gavn af hans kvaliteter her, siger Jensen. 

Oliver Thychosen har underskrevet en tre-årig kontrakt med Viborg FF.