Video : Tipsbladet
Superliga

Yussuf Poulsen kan være den næste i rækken af Lyngby-investorer

Landsholdsangriber Yussuf Poulsen overvejer, om også han skal gå ind og støtte Lyngby Boldklub økonomisk.

RB Leipzig-angriber Yussuf Poulsen kan gå i fodsporene på forsvarsspillerne Andreas Bjelland og Brian Hamalainen.

De to sidstnævnte har allerede investeret i Lyngby Boldklub, der er kommet på nye hænder, og som overlevede en hektisk januar og start-februar, og nu kan der være flere fodboldpenge på vej til Superliga-klubben.

Det er klubbens tidligere angriber Yussuf Poulsen, der overvejer at spytte penge i kassen. 

- Jeg har allerede været i dialog med investorerne, og lige nu overvejer jeg situationen.

- Det er klart, at Lyngby har betydet noget ganske specielt for mig. Jeg tilbragte flere ungdomsår og fik min første seniorsæson i klubben, hvor jeg også blev professionel, siger Yussuf Poulsen til Ekstra Bladet.

Den 23-årige angriber, der blot har scoret tre gange i denne sæson, skiftede til RB Leipzig tilbage i 2013 fra netop Lyngby, hvor også Brentfords Andreas Bjelland og Zulte Waregems Brian Hamalainen kom fra.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.