Video : Tipsbladet
Superliga

Zorniger: Klubbens opgave at finde Nørgaard-afløser

Alexander Zorniger kan sagtens udpege et par mulige Christian Nørgaard-afløsere i Brøndby-truppen, men han antyder, at der skal hentes én udefra.

Brøndby IF har solgt Christian Nørgaard til Fiorentina - nu er spørgsmålet, om de blå-gule skal på jagt efter en ny 6'er?

Det lyder det umiddelbart til, at klubben skal.

Cheftræner Alexander Zorniger nævner Lasse Vigen, Dominik Kaiser, Björn Kopplin og Hjörtur Hermannsson som mulige afløsere internt i truppen, men den langsigtede løsning skal formentlig hentes udefra.

– Det er nu klubbens opgave at finde en afløser for Christian Nørgaard, og det taler vi med klubben om. Når vi taler om mål med holdet, skal vi sikre os, at vi har den kvalitet i truppen, at disse mål kan opnåes. Christian var en meget, meget vigtig spiller for os blandt andet på grund af hans stabilitet, og lige nu har vi ikke en afløser på plads, siger Alexander Zorniger til 3point.dk.

Christian Nørgaard kom til Brøndby IF i 2013 fra Hamburger SV og har især under Alexander Zorngier udviklet sig på pladsen som bagerste midtbanespiller. Nu er han klar til karrierens andet udlandsophold.