Video : Tipsbladet
VM

Brasiliansk dommer skal dømme Danmarks kamp på tirsdag

43-årige Sandro Ricci dømte VM-kampen mellem Kroatien og Nigeria. Tirsdag er han dommer, når Danmark og Frankrig spiller.

Sandro Ricci, som dømte VM-gruppekampen mellem Kroatien og Nigeria, får æren af at være dommer, når Danmark møder Frankrig på tirsdag.

Brasilianeren blev tilbage i 2010 kåret til den bedste dommer i sit hjemland, og den 43-årige dommer har da også erfaringer fra klubbernes verdensmesterskab. Sidste år dømte han semifinalen mellem Real Madrid og Al Jazira.

I løbet af VM-kvalifikationen uddelte han 29 gule kort på seks kampe.

Desuden var Sandro Ricci med under VM-slutrunden i 2014, der blev spillet i Brasilien. Her diskede han op med otte gule kort og et enkelt rødt i sine tre kampe som dommer.

Tirsdag klokken 16.00 fløjter han opgøret mellem Danmark og Frankrig i gang.