Video : Tipsbladet
VM

Optakt: Uruguay - Rusland

Begge hold er klar til ottendedelsfinalerne - men hvem ender som vinder af gruppe A?

Kampfakta:
Kampstart: Mandag 16.00
Spillested: Samara Arena 
Dommer: Malang Diedhiou (SEN)
Pulje: Gruppe A
På TV: TV 2
Hashtag: #URURUS #vmdk

Holdnyt:
Uruguay: 
Efter to smalle sejre over Saudi Arabien og Egypten på 1-0 og 2-1 er Uruguay klar til ottendedelsfinalen, men om det bliver som nummer et eller to i gruppen skal nu afgøres. på grund af Rusland langt bedre målscore skal Uruguay vinde denne kamp for at slutte som nummer et i gruppen.

Enten venter Spanien eller Europa-mestrene fra Portugal i næste runde, men hvem det bliver afgøres først senere mandag aften.

Ingen skader rapporteret efter anden kamp. 

Rusland:
Rusland har knust både Saudi Arabien og Egypten og er klar til ottendedelsfinalen. En af de ting, hvor russerne har vist sig uhyggelige har været den fysiske præstation, hvor holdet to gange i træk har stået for flest løbede meter af alle. 

Gennemsnittet for alle kampene ved VM ligger på omkring 105 kilometer løbet pr hold, men Ruslands spillere mosede hele 118 kilometer mod Saudi Arabien og 115 kilometer mod Egypten.

Værtsnationen holder på grund af de store sejre på 5-0 og 3-1 fast på førstepladsen i gruppen og kan nøjes med uafgjort og alligevel slutte som gruppe-vinder. Ingen skader registreret hos Rusland ud over Alan Dzagoev, der blev skadet i første spillerunde. 

Karantæner:
Uruguay: Ingen
Rusland: Ingen

Bud på startopstillinger:
Uruguay (4-4-2): Muslera – Varela, Coates, Godin, Caceres – Sanchez, Vecino, Bentancur, Rodriguez – Cavani, Suarez.

Rusland (4-2-3-1): Akinfeev – Fernandes, Kutepov, Ignasevich, Zhirkov – Gazinskiy, Zobnin – Samedov, Golovin, Cheryshev – Dzyuba.

Profilen:
Luis Suarez fik hul på VM-slutrunden, da han scorede kampens enlige mål i sejren over Saudi Arabien. Dermed blev FC Barcelona-angriberen den føste spiller fra Uruguay, der har scoret i tre VM-slutrunder, og mon ikke, at han er klar til at udfordre endnu mere 

Vidste du, at..:
Uruguay ikke har lukket et mål ind i de seneste fem landskampe - alle kampe er vundet. Rusland tabte tre kampe og spillede en uafgjort som opvarmning til VM-slutrunden. 

Dom:
Rusland har kværnet otte mål ind i de første to kampe og ganske enkelt mast sine modstandere med blandt andet utroligt mange løbede meter undervejs. Nu kommer den første store test, for er der noget Uruguay er gode til, er det er at forsvare. 

Rusland vil formentlig have bolden klart mest, mens Uruguay kommer til at leve på stikningerne frem mod Suarez og Cavani i front. Da ingen af parterne kan vide, hvem der venter i næste runde, kan det sagtens blive et opgør, hvor der bliver spillet med håndbremsen en smule trukket, og det hele kan sagtens ende med en deler, som begge parter vil være tilfredse med. 

Det ender 1-1 i Samara.

Seneste indbyrdes kampe, form og tabel: