Video : Tipsbladet
VM

Qatar varmer op til VM ved at spille det sydamerikanske mesterskab

Den sydamerikanske mester i fodbold kan næste år hedde Qatar, efter landet har accepteret en invitation om at deltage i Copa América.

Om fire år er Qatar værter for VM-slutrunden, og landet uden den store fodboldtradition er ivrig efter at få kvalificeret modstand til at udvikle sine egne spillere inden. Og kvalificeret modstand må man forvente, at de får, når de næste år deltager i det sydamerikanske fodboldmesterskab.

Det lille mellemøstlige land har accepteret invitationen om at deltage i Copa América, som afvikles i Brasilien i 2019. Her bliver Qatar et af i alt seks lande uden for Sydamerika, som traditionen tro inviteres til at deltage. Det er første gang, Qatar skal med.

Det er altså ganske normalt, at ikke-sydamerikanske lande inviteres til og deltager i turneringen, så man når 16 deltagere i alt. De mest hyppige gæster har været Mexico (10 deltagelser), Costa Rica (5) og USA (4).

Ifølge Ritzau forventes det, at Kina, Japan, Mexico og to mellemamerikanske lande også modtager invitationer til at deltage ved slutrunden om lidt over et år.

Invitationen af Qatar falder sammen med, at det sydamerikanske fodboldforbund har foreslået FIFA at udvide VM-slutrunden i Qatar fra 32 til 48 hold. Den ændring er allerede vedtaget, men først fra VM i 2026, og vil betyde flere sydamerikanske VM-deltagere.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.