Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Målscorer-double

Både Wesley og Wilson er i god form før lørdagens hjemmekampe.

Lørdag kl. 16.00
Bournemouth - Norwich
Callum Wilson scorer
2,15 @ YouBet

Norwich har uden tvivl vundet mange fodboldhjerter efter holdets oprykning til Premier League, som ikke har fået manager Daniel Farke til at gå på kompromis med sine idéer om, hvordan holdet skal spille. Noget skal dog gøres efter nederlag og en målscore på 1-9 efter de sidste tre kampe mod ganske middelmådige modstandere.

Problemet for Norwich er bare, at man er uden op mod 10 skadede markspillere foruden den stærke førstekeeper Tim Krul og reservemålmand Ralf Fährmann, hvilket ikke ligefrem øger chancerne for succes ude imod Bournemouth.

Min første tanke var at spille på 1-tallet, som dog er raslet ned fra odds 2,00 i starten af ugen. Jeg vender derfor i stedet blikket mod Callum Wilson, som møder op med tanken fuld af selvtillid efter en indskiftning i Englands 6-0-sejr over Bulgarien.

Bournemouth er ganske svingende, men på hjemmebane har holdet scoret mindst ét mål i 11 af 13 kampe i 2019, mens Norwich altså har indkasseret 10 mål i fire udekampe. Og når Wilson har scoret fem mål i otte kampe, hvor han i øvrigt er kommet frem til 11 skud inden for rammen, så sætter jeg pengene på det 27-årige Manchester United-emne til odds 2,15.

Lørdag kl. 16.00
Aston Villa - Brighton
Wesley scorer
3,25 @ bwin

Wesley viste det store potentiale som banens bedste spiller med to scoringer og en assist (samt et misbrugt straffespark), da Aston Villa slog Norwich med 5-1 før landskampspausen. Brasilianeren står dermed noteret for fire mål i otte kampe for Aston Villa siden det rekorddyre skifte fra Club Brügge før denne sæson.

Her venter en hjemmekamp mod Brighton, som hjemtog sæsonens bare anden sejr ved at slå et chokerende svagt Tottenham-hold med 3-0 før landskampspausen. Resultatet er dog ikke videre sigende for sæsonen hos Brighton, som hverken i denne eller forrige sæson har vist sig stærke på udebane.

Brighton holdt blot målet rent i én af 10 udekampe mod hold fra rækkens nedre halvdel i sidste sæson, mens oprykkerne fra Villa altså har scoret ni mål i de sidste tre kampe. Tre af målene er signeret Wesley, som forhåbentlig kan tage de gode takter fra sidst med sig ind i lørdagens opgør ved igen at score til markedsledende odds 3,25 fra bwin.

Læs også:Dagens Spilforslag: Favoritsejr til Colchester

Læs også:Dagens Double: Tottenham i problemer

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Brøndby jagter opfølgning

Læs også:Spilforslag til NFL: Cardinals overrasker i New Jersey