Spilforslag til Superligaen: Blandede bolsjer
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Blandede bolsjer

Der er både 1, X og 2 på menuen, når vi stiller skarpt på Superligaens tre kampe fredag og lørdag.

Publiceret 17. maj 2018 - 07:02

Fredag kl. 18.00
AaB - FC Nordsjælland
X
3,60 @ Betfair

AaB lignede et fodboldhold med personlighedsspaltning, da nordjyderne efterfulgte et par fornærmende ringe indsatser imod FC Midtjylland og AC Horsens med en velspillet 1-0-sejr over FC København søndag. Resultatet er paradoksalt nok til gavn for fredagens modstander, da FC Nordsjælland ligger à point med FC København i tabellen, når kampen fløjtes i gang.

FC Nordsjælland møder med andre ord op til kampen med en naturlig motivation, mens AaB skal finde samme takter frem som i sidste kamp for at pynte på indtrykket af en sæson, der ellers har fået mange fans til at sukke dybt.

Nordjyderne har ikke vundet to kampe i træk siden november/december, mens FC Nordsjælland står med 1-2-5 efter årets otte udekampe, hvor kun Randers er blevet besejret. Fire af de sidste otte kampe mellem holdene i Aalborg er endt 1-1, så vi mødes også her på midten i form af et X til fine odds 3,60 hos Betfair.

Fredag kl. 20.00
AC Horsens - Brøndby
2 & Begge hold scorer
2,95 @ Unibet

AC Horsens har virket ferieparate de sidste par uger, men muligheden for at være en afgørende faktor i mesterskabskampen har tilsyneladende kvikket holdet op. Bo Henriksen kalder fredagens opgør for et af de største i hans karriere, mens spillere som Mads Juel Andersen og Jonas Borring må være motiverede for at gøre en god figur imod den klub, der tidligere har fundet dem for lette efter vejning.

Brøndbys motivation giver sig selv, og uanset resultatet af den forudgående kamp i Parken skal de blå/gule bruge alle tre point. Det bør heller ikke være nogen umulig opgave med tanke på, at Brøndby har vundet 21 af 27 ubesejrede kampe før 0-1-nederlaget til FC Midtjylland i sidste spillerunde.

Der er til gengæld ingen garanti for, at Brøndby slipper fra Horsens med et clean sheet. AC Horsens har scoret i begge de foregående imod Brøndby i år, mens de gule kun er gået målløse fra banen i fire hjemmekampe i løbet af hele sæsonen. Unibet har lagt sig et pænt stykke over markedet med odds 2,95 på, at Brøndby vinder i en festlig kulisse, hvor det fritspillende hjemmehold også kommer på tavlen, så den tager vi imod med et smil.

Lørdag kl. 16.00
AGF - SønderjyskE
1
2,36 @ NordicBet

AGF har hængt vinterens image som kedelig til tørre i forårssolen efter seks målrige sejre i de seneste otte kampe med en samlet målscore på 18-11. De Hvide er derfor kun tre kampe fra europæisk kvalifikation, og den første hurdle er på ingen måde uoverkommelig, når SønderjyskE gæster Ceres Park.

De lyseblå har haft en svingende sæson – fint illustreret af de to kampe imod Hobro – men en stabil faktor har dog været de svage præstationer på udebane. Således er Helsingør det eneste hold, SønderjyskE har slået på udebane i år, mens totalen for hele sæsonen er fire sejre på fremmede baner.

AGF kan forvente fuld opbakning lørdag eftermiddag i det århusianske solskin, og selv om et sligt scenarie før har givet mange skuffelser, virker AGF mere stabile i år. I hvert fald skal de hvide ikke have meget mindre end 50 procent chance for at vinde, og så er odds 2,36 for 1-tallet en pæn betaling.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.