Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-træner gør status: Fodboldspillet har set bedre ud

Spillet er blevet bedre, selvom resultaterne ikke var meget bedre end sidste år, mener Thomas Thomasberg.

Randers FC tabte søndag til OB, og kronjyderne kan nu kan gå på sommerferie ovenpå en sæson, hvor man slutter i Superligaens midterfelt. Til gengæld blev spillet på banen bedre, siger cheftræner Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.

Sæsonen minder på flere måder om den forgangne sæson, hvor Randers missede akkurat top seks, men kom i finalen af Europa-slutspillet – en finale, som dog blev tabt. I den netop overståede sæson blev top seks også misset, mens man også deltog i Europa-slutspillet, om end med et tidligt exit denne gang.

Læs også:Optakt: OB - AC Horsens

Men selvom resultaterne på papiret ikke er blevet bedre, er spillet inden for kridtstregerne blevet.

- Ja. Vores topniveau og den individuelle kvalitet, vi har kunnet bringe i kampene, har været på et noget højere niveau. Fodboldspillet har set bedre ud, så vi har rykket os med de typer, vi nu har på banen, siger Thomas Thomasberg til Randers Amtsavis.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Cheftræneren tilføjer dog også, at Randers skal finde balancen mellem teknisk og fysisk betonet spil, da konkurrencen i Superligaen bliver hårdere til næste sæson, hvor rækken reduceres til 12 hold.

Mens Randers FC kan gå på sommerferie efter søndagens nederlag, skal OB nu møde AC Horsens i Europa-slutspillet. Den samlede vinder af det opgør møder nummer tre fra Mesterskabsspillet i en kamp om en billet til Europa League-kvalifikationen. 

Læs også:Hobro-salgsemne slår fast: Jeg er ikke for stor til 1. division

Læs også:Thomasberg om Randers-sæson: Godkendt og ikke mere

Læs også:OB-træner før Randers-brag: Én kamp er ikke definerende for sæsonen