Trier efter beslutningen om at forlade Viborg: Jeg havde store forhåbninger
Foto: Lars Ronbog // Getty Images
1. division

Trier efter beslutningen om at forlade Viborg: Jeg havde store forhåbninger

Simon Trier skifter barndomsklubben Viborg ud med rivalerne fra Kolding. Beslutningen er truffet i fællesskab med Viborg efter, at Trier ikke har fået indfriet de forhåbninger, han har haft hos klubben.

Simon Trier er torsdag eftermiddag skiftet fra Viborg til Kolding IF på en aftale, som løber til 2022.

Læs også:Viborg sender forsvarsspiller til rivalerne fra Kolding

Aftalen er kommet i hus efter, at Trier selv har ønsket at forlade Viborg, da spilletiden i efteråret 2019 har været knap.

Faktisk er det blot blevet til fire kamp for den 21-årige forsvarsspiller i løbet af den sidste tid hos klubben, og det er blandt andet derfor, at han har søgt udfordringer et andet sted:

- Jeg har været rigtig glad for min tid i Viborg, og alle de oplevelser, jeg har fået her. Det er klart, at mine forhåbninger til denne sæson var store, men forskellige omstændigheder har gjort, at jeg ikke har fået den spilletid, som jeg havde håbet på, og det er også grunden til, at jeg søger nye græsgange, siger Trier til Viborgs hjemmeside.

Trier skifter til Kolding IF, som i øjeblikket ligger nummer fire i 1.division - fire point efter Viborg.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Naboklub på rov i Silkeborg IF: Henter fem U19-spillere