• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Bundesliga Ole Hoffskov

Haaland sætter Norge i brand: Har aldrig haft flere TV-seere

Foto: Getty Images

Markant flere nordmænd ser Bundesliga på TV, efter at Erling Braut Haaland er kommet til Dortmund.

Af Ole Hoffskov

I Norge formår man at hylde sine stjerner, og en superstjerne er født i nabolandet.

Erling Braut Haaland har taget Bundesligaen med storm siden sit skifte til storklubben Borussia Dortmund. Den 19-årige angriber har scoret i samtlige kampe - otte mål i fire optrædener er det blevet til.

Det er for alvor noget, der bliver kvitteret for i hjemlandet. Aldrig har så mange nordmænd siddet klistret til skærmen og set tysk fodbold, som når Erling Braut Haaland er i aktion for Dortmund.

Læs også:Landstræner blæst bagover af Haaland: Noget helt usædvanligt

- Vi har set en markant stigning på interessen for Bundesliga på Viaplay, både i form af salg og streaming. Erling Braut Haalands første tre kampe er de mest sete Bundesliga-kampe på Viaplay nogensinde med kampen mod FC Köln som den mest sete, skriver kommunikationsrådgiver i NENT Group Norge Thomas Horni i en mail til Adresseavisen og fortsætter:

- Denne kamp havde næsten fire mange så mange seere som vores Bundesliga-rekord fra før Haaland blev Dortmund-spiller. Kampen var på højde med Manchester United og Liverpools kampe i FA Cuppen målt på unikke brugere.

Thomas Horni fortæller, at man også kan notere en markant stigning på lineær TV.

Læs også:Norsk forbund bruger gammelt Zlatan-trick på Erling Haaland

- Haalands kampe er blevet sendt på Viasport 1. Også her har vi opnået seertal på Bundesligaen, som vi ikke har været i nærheden af tidligere. Det er klart, at Haalands indtog i Bundesligaen og hans hidtidige præstationer har skabt et stort engagement blandt seerne.

Erling Braut Haaland er søn af den tidligere norske landsholdsspiller Alf-Inge Haaland, som står noteret for lige under 200 kampe i Premier League. 

Læs også:Ingen Eriksen, Haaland og Ødegaard i Parken

Læs også:Haaland og Dortmund tabte dramatisk pokalkamp til Werder Bremen

Læs også:Haaland går målamok: Jeg er ikke på 100 procent endnu

Læs også:Spurs-playmaker om Eriksen: Jeg prøver ikke at sammenligne mig med ham

Superliga

Mere Superliga

Fokus