Video : Tipsbladet
Bundesliga

Uro i Robert Skovs Hoffenheim: Tillidsproblemer mellem anfører og træner

Den forhenværende anfører Kevin Vogt valgte at videregive kaptajn-tjansen på grund af tillidsproblemer mellem ham og cheftræneren, Alfred Schreuder.

Robert Skov har haft en ganske udmærket start på tilværelsen i Hoffenheim, hvor han i denne sæson har spillet 16 Bundesliga-kampe. 

Det er dog ikke alt, der går som smurt i danskerens nye klub. Det har nemlig vist sig, at de ledende kræfter på holdet, døjer med tillidsproblemer til træneren. 

Forsvarsspilleren Kevin Vogt har indtil videre ageret anfører i denne sæson, men det slutter nu. Den 28-årige tysker har valgt at trække sig fra posten som anfører, og han begrunder beslutningen med, at han har problemer med at stole på cheftræneren, Alfred Schreuder. 

Læs også:Dagens Double: Mål i Paderborn

- Tillidsforholdet mellem cheftræneren og jeg, der er nødvendigt og vigtigt for anførerhvervet, er forstyrret. De beslutninger og meddelelser, jeg har fået, er uforståelige for mig, siger han ifølge Kicker. 

Vogts beslutning har medført, at Benjamin Hübner er blevet udnævnt som ny anfører i Hoffenheim. På klubbens hjemmeside har cheftræner Alfreds Schreuder kommenteret på den dramatiske udvikling i klubben. Her forsøger han at mane til besindighed. 

- Vi respekterer hans beslutning. Det er en udvikling, som vi er kede af, men det vil altid opstå i sportens verden. Kevin og jeg har haft åbne diskussioner, siger han.

- Hans hurtige og konsekvente handling skaber klarhed og ro. Vi tager nu alle en velfortjent pause og samler styrke til en udfordrende anden halvdel af sæsonen, hvor vi har ambitiøse mål, siger han. 

Hoffenheim befinder sig i øjeblikket på syvendepladsen i Bundesligaen. 

Læs også:Yussuf Poulsen scorer og gør Leipzig herbstmeister

Læs også:Vild afslutning: Hoffenheim snød Dortmund og snuppede tre point

Læs også:Robert Skov til Flinta: Blev starstruck i Brugsen

Læs også:Skov fik håneretten over Ingvartsen