Eksklusivt: Hjemme hos "Chicharito"

I skolen brugte Javier uniform. Røde bukser og hvid t-shirt, for at det ikke skal være løgn. Uniformen var for stor til ham, da han var lidt lille i det. Han var en af de laveste i sin klasse, og uden at lyve kan man sige, at han aldrig tog det spring på højdeskalaen, som kunne have givet ham større offensiv gennemslagskraft. En gang i mellem lavede han slyngelstreger. Nu, moden og i lange bukser, tænker Javier tilbage på sin største slyngelstreg som dreng:

»Jeg kastede en røgbombe efter min lærer i skolen,« har han en gang fortalt i et stort interview med et mexicansk ugeblad. Samme dag fik han en af sit livs sjældne straffe fra sin far: En uge uden fodbold. Faren, Javier Hernández, husker sønnens reaktion:

»Han kom hjem fra skole og satte sig ind på sit værelse og græd. Straffen virkede. Sådan noget gjorde han ikke igen,« siger han til Tipsbladet.

Allerede dengang, som blot syv-årig, var »Lille ært« helt uvidende godt i gang med at skabe fundamentet for sin fremtid: han spillede sine første reelle kampe i skolen, og han lærte det sprog, som han skulle få brug for 15 år senere. Fodbold og engelsk, datidens succesopskrift. Hvis man tror på skæbnen, vil man måske sige, at terningerne allerede var kastet for en fremtid i en Premier League-klub.

Mexico, det mest befolkede spansktalende land, oplevede midt i halvfemserne en økonomisk opblomstring, som i 2001 udmøntede sig i positionen som den niendestørste økonomi i verden. Men det er stadig et land, hvor halvdelen af befolkningen lever for mindre end to dollars om dagen. Javier Hernandez har altid befundet sig i den velhavende gruppe, takket være sin far Javier »Chicharo« Hernández Gutiérrez, som var en anerkendt angriber i Mexico i 80'erne og 90'erne. Sønnen har arvet farens passion for fodbold og de grønne øjne, og han har derfor beholdt tilnavnet, blot i diminutiv.