Generelle

Eksklusivt: Hjemme hos "Chicharito"

Tipsbladets besøger Uniteds målfarlige Javier Hernandez' bagland og familie i Mexico. Eksklusiv reportage.

Der løber dog mere fodboldblod i »Lille ærts« årer: bedstefaren Tomás Balcázar var angriber for Deportivo Guadalajara for 50 år siden, og han er en grundsten i opbygningen af »Lille ærts« karriere. Barnebarnet siger i dag stolt:

»For mig er min bedstefar, Tomás Balcázar, et forbillede med sit liv som menneske og som fodboldspiller.«

Håret er kæmmet til højre, og en misundelsesværdig energi stråler fra den snart 80-årige Don Tomás, som han sidder ved sit spisebord og tænker tilbage. Han fortæller nostalgisk:

»Vi spiste frokost sammen her i 15 år. Jeg savner ham meget. Da han var lille, måtte vi øve meget med ham. Folk troede, at han var på holdet, fordi han var Tomás Balcázars barnebarn og Javier Hernández' søn. Men vi har aldrig sagt eller gjort noget for at lægge pres på nogen af hans trænere,« siger Tomás Balcázar til Tipsbladet. Bedstefarens og barnebarnets liv knyttes hele tiden sammen på nye måder. Javier Hernández fik fornøjelsen af at score et VM-mål - det var i opgøret mod Frankrig i Sydafrika for seks måneder siden. Bedstefaren scorede et mål under VM i 3-2 nederlaget til Frankrig d. 19. juni 1954.

»Lille ært« scorede mod samme modstander, men denne gang endte det med en sejr til Mexico, 2-0. Efter at have score målet, der definitivt åbnede berømmelsens døre for Javier Hernández, sagde Javi, som han bliver kaldt derhjemme:

»Jeg tænkte på min bedstefar, da jeg stod i omklædningsrummet,« sagde han, hvorefter han dedikerede målet til hele nationen.

«Da skiftet til Manchester kom på plads, ville »Lille ært« ikke gøre sin bedstefar nervøs, så han sagde til ham: »Vi tager til Atlanta på ferie.«Men han tilføjede også:»Hold øje med computeren.«Tomás har ikke megen forstand på computerverdenen.

»Jeg ved, hvordan man tænder, og de har vist mig en to-tre steder, hvor jeg kan se og sende post. Ikke andet.«