Video : Tipsbladet
Landshold

DBU bekræfter: Ingen Hareide mod Slovakiet og Wales

Åge Hareide kommer ikke til at stå i spidsen for landsholdet mod Slovakiet og Wales, bekræfter DBU.

TV 2 erfarede tidligere på morgenen, at det ikke kun er nye spillere, som DBU er på jagt efter, men at der også skal findes en ny landstræner til denne uges landskampe mod Slovakiet og Wales.

DBU bekræfter nu den historie:

- Åge Hareide og Jon Dahl Tomasson kommer ikke til at stå i spidsen for et hold, de ikke selv har udtaget, siger Jakob Høyer, der er kommunikationschef i DBU, til Ritzau.

Årsagen til den drastiske beslutning er, at de 23 spillere, som Åge Hareide udtog tidligere på måneden, ikke kommer til at spille i de kommende landskampe mod Slovakiet og Wales, da Spillerforeningen og DBU ikke har kunne blive enige om en ny landsholdsaftale.

Den tidligere landsholdsaftale udløb efter VM-slutrunden i Rusland tidligere på sommeren. 

Lykkedes det DBU at stille et alternativet landshold spilles kampene mod Slovakiet og Wales på henholdsvis onsdag og søndag.