Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Manchester United har kontaktet Tottenham om Kane

The Athletic skriver, at The Red Devils har sendt en opfordring til Tottenham omkring klubbens stjernespiller.

Ole Gunnar Solskjær har en liste over sommerens transfermål, som blev færdiggjort og finpudset i februar. Herpå skulle du ikke kunne finde navnet "Harry Kane".

For Tottenham-angriberen er ikke et decideret transfermål på nuværende tidspunkt, men det kan hurtigt ændre sig, hvis den engelske landsholdsanfører presser på for at skifte.

Ifølge The Athletic har Manchester United nemlig kontaktet Tottenham og bedt klubben om at give lyd, hvis den 26-årige angriber bliver sat til salg.

Læs også:Fredagens rygtebørs: United vil hente tidligere Liverpool-profil

Står det til Spurs, så finder du nok næppe klubbens anfører på transferlisten foreløbigt, men The Athletic og adskillige andre pålidelige engelske medier har den seneste måneds tid berettet, at Kane er ved at miste sin tålmodighed med London-klubben.

Han ønsker at vinde trofæer og skulle ikke være overbevist om, at Tottenham er den rette klub til det formål. Slet ikke, nu hvor José Mourinho skal starte sin "genopbygning" af klubben.

Læs også:Cole: Den rette beslutning at udskifte Pochettino med Mourinho

Så skulle Kane begynde at presse på for at blive solgt, og skulle Daniel Levy og Tottenham acceptere spillerens ønske - han har kontrakt frem til 2024, så det behøver de ikke -  så vil Manchester United altså som udgangspunkt blive informeret om udviklingen.

Ellers er der lige nu meget lille chance for, at The Red Devils selv aktivt vil forsøge at købe Kane, for klubben har af bitter erfaring lært, at Daniel Levy er noget nær umulig at forhandle med, skriver The Athletic.

Læs også:Manchester United betaler løn til over 3.000 ansatte

Læs også:Agent hinter til Pogba-skifte: Vil skaffe stor spiller til Real Madrid

Læs også:Her er otte film og serier til at holde fodboldabstinenserne i skak