Video : Tipsbladet
Premier League

Ekspert: City bliver nødt til at investere i defensiven til januar

Sky Sports-eksperten Gary Neville mener, at Manchester City skal bruge penge på en ny forsvarsspiller, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde Premier League og Champions League.

Manchester City har haft store defensive problemer efter Aymeric Laporte pådrog sig en alvorlig knæskade tidligere på sæsonen. 

I lørdagens 3-1-sejr mod Everton tillod Manchester City flest skud siden Pep Guardiolas ankomst til klubben. 

Læs også:Søndagens rygtebørs: West Ham vil smadre United-handel

Gary Neville, der er ekspert på TV-stationen Sky Sports var klar i spyttet efter kampen. 

Han er ikke et sekund i tvivl om, at Manchester City bliver nødt til at hente en midtstopper til januar. 

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Liverpool vil have fingrene i Ajax-stjerne

- Jeg tror, at Manchester City vil bruge penge i januar. De købte Laporte i januar for et halvandet år siden, og jeg føler, at de er nødsaget til at gøre det igen, siger Gary Neville til Sky Sports. 

- Det her vil ikke være godt nok til at vinde Premier League eller Champions League. Pep Guardiola ved det om nogen anden. Han kender standarden. 

Manchester City ligger på andenpladsen i Premier League. De er fem point efter Liverpool. 

Læs også:Mahrez og Sterling afværgede City-pointtab på Goodison

Læs også:Klopp: Uafgjort havde været et retfærdigt resultat

Læs også:Grim målmandsfejl giver Liverpool endnu en sejr