Video : Tipsbladet
Premier League

Guardiola kritiserer eksperter: Glemmer det stadig kun er november

Manchester City-manageren er træt af at høre på folk, som allerede har meldt de forsvarende engelske mestre ud af titelkampen

Før landskampspausen tabte Manchester City til den største konkurrent om det engelske mesterskab, Liverpool. Det har sendt Manchester City hele ni point efter Liverpool i tabellen, og det har fået mange til at melde The Citizens ud af mesterskabskampen.

Men det er Manchester City-manager Pep Guardiola efterhånden godt træt af at høre på. Det sagde han til Manchester Citys hjemmeside forud for kampen mod Chelsea lørdag aften.

Læs også:13 skarpe til lørdagens Tips 13

- Folk siger: 'Det er væk, det er forbi'. Men de folk og eksperter - dem alle sammen - skal huske, at det kun er november. Indtil maj er vi stadig mestre, og det vi vil kæmpe for at forsvare til det sidste, siger Guardiola og tilføjer:

- Hvis et andet hold vinder titlen, vil vi forsøge igen i næste sæson. Vi har to muligheder: At give op eller at kæmpe videre. Det er op til os.

Læs også:Spilforslag til Premier League: Ustoppelige Liverpool

Pep Guardiola slår samtidig fast, at han ikke er nervøs for Manchester City-spillernes evne til at rejse sig efter nederlaget til Liverpool før landskampspausen. Han forventer at se et tændt og motiveret Manchester City-hold både mod Chelsea og i resten af sæsonen.

Læs også:Medie: United lurer på tidligere City-målmaskine

Læs også:Rekordregnskab: City skylder stadig 1,7 millarder ved transfers

Læs også:Agent afviser markante rygter om Pep Guardiola