Video : Tipsbladet
La Liga

Tidligere Barcelona-boss: Messi og Ronaldo kan komme til at spille sammen

Den forhenværende Barcelona-sportsdirektør Ariedo Braida er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at slå Ronaldo og Messi sammen på samme hold.

Lionel Messi er på det seneste blevet genstand for rygter, som sender ham væk fra Camp Nou. Det virker ikke specielt sandsynligt, at den argentinske verdensstjerne skulle være på vej væk, men den tidligere Barcelona-sportsdirektør Ariedo Braida slår fast, at det kan ske.

Det fortæller han i et interview med italienske Radio Anch'io Sport.

Læs også:Barca-træner stadig bekymret trods comeback-sejr

- Han er en ekstraordinær spiller, og jeg tror, at han er rigtig glad i Barcelona, hvor han bor med sin familie, og han har været der siden, han var 13, siger Ariedo Braida og fortsætter:

- De (Messi og Cristiano Ronaldo red.) er to spillere, som er så gode, at en god træner ville få det til at fungere mellem de to. Messi og Cristiano kunne godt komme til at spille sammen, lyder det fra den tidligere Barcelona-boss.

Læs også:Guardiola: Jeg ønsker, at Messi slutter karrieren i Barcelona

Dermed regner han med, at det godt kan lade sig gøre at forene de to topstjerner i Juventus, som for halvandet år siden overraskede det meste af fodbold-verdenen ved at hente Ronaldo i Real Madrid.

Foruden Juventus skulle Manchester United, Manchester City, Inter og PSG også være interesserede i at hente Messi til sommer.

Braida nåede at være sportsdirektør i Barcelona i fire år, da han stoppede på posten i sommer.

Læs også:Ustoppelig Ronaldo scorede for 10. kamp i træk, da Juventus skuffede

Læs også:Holdkammerat hylder atypisk Pione Sisto: Det er underligt

Læs også:Real Betis og Barcelona i konflikt om brasiliansk back