Video : Tipsbladet
Serie A

Corona-smitten rammer flere Serie A-profiler

Særligt Sampdoria har været ramt med flere nye tilfælde fredag.

Italien har længe været hårdt ramt af coronavirus, hvor det også gælder for spillerne i Serie A. Her har blandt andet Daniele Rugani fra de italienske mestre, Juventus, fået sygdommen, og han er nu langt fra den eneste.

Torsdag var det Sampdoria-angriberen Manolo Gabbiadini, som måtte erkende, at han var testet positiv for sygdommen. Siden er fire af hans holdkammerater i Sampdoria også blevet konstateret syge med Covid-19.

Læs også:Italiens sportsminister: Vi skulle have stoppet ligaen tidligere

Det skriver Sampdoria på klubbens officielle hjemmeside.

Her drejer det sig om Omar Colley, Albin Ekdal, Antonino La Gumina og Morten Thorsby, men det er ikke kun i Sampdoria, at man har oplevet smitte denne fredag. Den er også nået til Firenze, hvor Dusan Vlahovic er blevet testet positiv.

Læs også:FIFA anbefaler at droppe landskampe i marts og april

I Italien er der tæt på 15.000 smittede med coronavirus, hvor 1266 er døde af den.

Den italienske Serie A er ligesom langt de fleste af de øvrige toprækker i Europa blevet suspenderet.

Hos Juventus har man grundet Ruganis sygdom valgt at sende 121 af klubbens ansatte i karantæne for at undgå spredning af coronavirussen.

Læs også:Braithwaites gamle klub slås med Covid-19: Ingen må forlade Madrid-området

Læs også:Corona-smittede Arteta takker for støtten: Jeg har det allerede bedre

Læs også:Coronavirus kan koste spanske klubber flere milliarder