Dommer sendte racistisk tilråb efter Allsvenskan-keeper
Foto: Getty Images
Skandinavien

Dommer sendte racistisk tilråb efter Allsvenskan-keeper

Östersunds FK’s guineanske keeper Aly Keita er blevet udsat for racisme af en dommer sidste år, fortæller han.

En sag om racisme er dukket op den bedste svenske liga, efter Östersunds FK’s keeper Aly Keita har fortalt om en episode sidste år.

- I en allsvenskan-kamp sidste kom dommeren hen til mig og sagde noget i stil med, “gå tilbage i målet, så de kan kaste bananer efter dig,” siger Keita til ÖFK’s hjemmeside. 


Læs også:Jon Dahl om måneders ventetid: Har været tvunget til at trække håndbremsen

Det er angiveligt dommeren Martin Strömbergsson, som skulle have stået bag kommentaren til den guineanske keeper. Men han understreger selv, at det ikke var ment racistisk.

- Jeg kan konstatere, at den floskel har slået fejl. Der var ingen racistisk mening i det, siger Strömbergsson til Expressen.

Læs også:Dansker utilfreds med første år: Det var ikke derfor, jeg kom til Malmö

- Det er en gammel klassisk Gävleborgsfloskel, som jeg siger til keepere. Det har intet at gøre med hans hudfarve, fortsætter dommeren, der selv er fra den svenske by Gävle.

Dommeren har, efter historien kom ud mandag, været i kontakt med Keita og undskyldt for episoden.

Det svenske fodboldforbund, SvFF, har dog stadig startet en undersøgelse af episoden. Strömbergsson kommer ikke til at dømme nogle kampe, mens undersøgelsen er i gang.

Læs også:Jon Dahl Tomasson begræder skadet profil

Læs også:Efter et års skadespause: Tidligere FCK’er fik drømmecomeback

Læs også:Jon Dahl Tomasson om nyindkøb: Alle hadede ham