Video : Tipsbladet
Skandinavien

Efter et års skadespause: Tidligere FCK’er fik drømmecomeback

Erik Berg fik et sandt drømmecomeback, da han var tilbage på banen søndag efter et års skadespause.

Den tidligere FC København-profil Erik Berg - tidligere Erik Johansson - gjorde søndag eftermiddag comeback efter mere end et år på sidelinjen med en knæskade, og det comeback kunne ikke være gået meget bedre.

Berg og holdkammeraterne i Djurgården tog nemlig alle tre point, da de sparkede Allsvenskan i gang med en sejr over Sirius. Og for Erik Bergs vedkommende var sejren endnu sødere, da han blev matchvinder med et hovedstødsmål efter 24 minutter. 

Alt i alt nød den svenske stopper blot at være tilbage på fodboldbanen. 

- Det er så sjovt at spille fodbold igen. At score et mål føles godt. Vi spiller ikke så godt, men det var dejligt at score et mål, siger Erik Berg ifølge SVT til Dplay og fortsætter: 

Læs også:Avis: Derfor jublede Braithwaite ikke efter sin scoring

- Genoptræningen har været forbandet kedelig. Det er bare en glæde at spille fodbold igen.

Den nu 31-årige forsvarsspiller nåede 77 kampe i FC København fra 2016 til 2018. 

Læs også:Storroser Braithwaite: Har vist, at han kan spille en rolle i Barca

Læs også:David Nielsen før Brøndby-brag: Vi er ikke blevet et vinderhold over natten