Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-træner går ikke i panik efter premiere-ydmygelse

AaB blev sat til vægs i forårspremieren mod Randers, der vandt 3-0 i Aalborg, men AaB-træner Jacob Friis ændrer ikke sin plan for foråret på trods af blamagen søndag.

AaB fik i forårets første Superliga-runde en kold spand vand i hovedet i målet om at kvalificere sig til Mesterskabsspillet, da klubben blev spillet ned under eget græs og tabte 0-3 til Randers FC.

Den dårlige forårsstart får dog ikke cheftræner Jacob Friis til at ændre den tilgang, han har til de næste vigtige kampe i jagten på top 6.

Før vi gik ind til de her sidste seks kampe i grundspillet, lagde vi i store træk en slagplan for, hvordan vi ville udvikle holdet. Der havde vi også in mente, hvem vi skulle møde, og den plan holder vi. Så vi begynder ikke at rive tæppet væk under det hele. Der bliver højest tale om nogle mindre justeringer, siger AaB-træneren til Nordjyske.

AaB sluttede efteråret godt af, da Jacob Friis erstattede Morten Wieghorst som cheftræner. Siden er Friis blev fastansat.

Jacob Friis' tropper gæster mandag aften FC Midtjylland i Superligaen.