• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Avis: SønderjyskE var tæt på to markante tilgange

Foto: Jan Christensen/Getty Images

BT skriver, at SønderjyskE var tæt på at lande to store profiler mod slutningen af sommerens transfervindue.

Af Ole Hoffskov

De sidste par dage af transfervinduet forløb nogenlunde roligt i SønderjyskE. Haderslev-klubben hev Artem Dovbyk op af hatten på selve transferdeadlinedag, og mere aktivitet blev det ikke til i SønderjyskE, der selv har bekræftet, at man blandt andre sendte en forespørgsel af sted på Nicklas Bendtner.

Ifølge BT var der imidlertid mange bolde i luften i SønderjyskE mod slutningen af transfervinduet - bolde, der altså ikke endte med at lande i favnen på Glen Riddersholm og co.

Læs også:Vraget SønderjyskE-kant forstår ikke træneren: Han bruger en back på min plads

Avisen skriver, at SønderjyskE gjorde et ihærdigt forsøgt på at hente Anders K. Jacobsen i OB, og "AK", der er fynboernes bedst lønnede, var klar til at give afkald på lønkroner for at få mere spilletid i Haderslev. I sidste ende kunne SønderjyskE og OB dog ikke nå til enighed om en transfersum, men Anders K. Jacobsen skal fortsat være på blokken hos sønderjydernes sportschef Hans Jørgen Haysen.

Selvsamme Haysen var ifølge BT også tæt på at lokke en anden markant profil til SønderjyskE. Den tidligere Ajax-kant Queensy Menig var kun få formaliteter fra at skifte til den danske Superliga-klub, men aftalen faldt til jorden, fordi SønderjyskE manglede den sidste pose penge til lønnen. 

Læs også:OB sikkert videre i pokalen: Slog lokalt seriehold ud

Queensy Menig skiftede i stedet på en fri transfer til FC Twente, der aktuelt er nummer fem i den hollandske Æresdivision. 

Foruden Artem Dovbyk havde SønderjyskE held med at lokke Rilwan Hassan, Mads Albæk, Patrick Banggaard og Justin Plautz til klubben i sommerens transfervindue. 

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 10. spillerunde

Læs også:Sønderjyske-sportsdirektør bekræfter: Vi prøvede at hente Bendtner

Læs også:SønderjyskE-spillere møder barndomsklub: Vi kan godt lide at drille Glen

---------------------------

Se FC København i den afgørende Europa League-playoff mod HNK Rijeka på Dplay med specialtilbud til Tipsbladets læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus