Video : Tipsbladet
Superliga

Beskeden David Nielsen efter sjette sejr på stribe: Vi lader os ikke rive med

David Nielsen var glad for at hente sjette sejr på stribe, men han maner også til ro trods AGF's gode stime.

AGF er i forrygende form, og søndag blev det til sjette sejr på stribe i Superligaen.

Dermed ligger AGF lunt i svinget på en foreløbig trejdeplads. 

David Nielsen ville dog ikke vise den helt store begejstring efter kampen trods den gode stime og endnu en sejr. 

Læs også:Bedst og værst: Ustyrlige Bundu er for god til Superligaen

- Jeg er egentlig ligeglad med, hvilken periode vi er inde i. Vi har stadig meget, vi skal forbedre, men vi er glade for, at vi har et hold, der kan vinde kampe. Vi har en masse offensiv firepower, og det er vigtigt, at vi bliver ved. Det kan hurtigt gå den anden vej og ændre sig, siger David Nielsen til TV3 Sport. 

Han var heller ikke meget for at rose Mustaphu Bundu, der ellers havde en fod med i AGF's tre scoringer. 

- Bundu kan spille endnu bedre. Jeg synes ikke, han var involveret nok i dag, men han er en meget dygtig spiller. Det er klart, at han er afgørende for os, men alle skal have efterkritik. 

Læs også:FC Nordsjælland: Antwi er sluppet billigt

AGF har efter kampen seks point op til FC Midtjylland på førstepladsen. 

Læs også:Video: Årets redning af Jovanovic?

Læs også:Video: FCN-spiller i grimt uheld i Århus

Læs også:OB'er glæder sig til at høre fansene på heden