Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Brøndby-spiller fyret i belgisk klub

Den tidligere Brøndby-spiller Stefan Gislason er blevet fyret efter bare 12 kampe som cheftræner for belgiske Lommel.

Den tidligere Brøndby-spiller Stefan Gislason har kastet sig over trænergerningen efter at have indstillet sin aktive karriere, og islændingens første store udfordring blev han tilbudt i belgiske Lommel, der ansatte Gislason som cheftræner i sommer.

Det blev ikke nogen succes.

Læs også:Tidligere Brøndby-anfører bliver cheftræner i Belgien

Efter 10 kampe er Lommel næstsidst i Belgiens næstbedste række og er desuden blevet ekspederet ud af pokalen, og det rakte Stefan Gislasons snor ikke til. Den tidligere Brøndby-spiller er torsdag blevet fyret.

39-årige Stefan Gislason afløses af rutinerede Peter Maes, der blandt andet har en fortid som cheftræner i Genk.

Læs også:Stefan Gislason indstiller karrieren

Stefan Gislason kom til Brøndby IF i 2007 og forlod officielt klubben i januar 2011. Undervejs var han udlejet til norske Viking. 

Læs også:Transferkrig: Hvem er bedst og værst fra 2011-14?

Læs også:Vejle-profil er en af Europas varmeste angribere

Læs også:Riddersholm løfter på hatten: FCN er en god historie for dansk fodbold