Stand-in for Cruyff

”Måske kunne han være slået igennem, hvis han var landet i Ajax på et andet tidspunkt. Lige der var det svært,” mener Gerrie Mühren, som omtaler 1969-70 som en overgangssæson med mange interne problemer.

Ajax endte med at vinde både mesterskab og pokal, men det var også en slags mindstemål for Rinus Michels, der måtte opleve at et par af spillerne i protest mod hans ledelsesstil udeblev fra den stort anlagte mesterskabsmiddag.

”Michels ændrede sig efterhånden, men forlod Ajax i 1971 for at blive træner i FC Barcelona, og under hans afløser rumæneren Stefan Kovacs kom der meget mere leg med i spil og træning. Det havde vi brug for,” udbygger Gerrie Mühren. Ajax afløste i 1971 Feyenoord som Europas bedste hold og vandt Europa Cup’en for mesterhold tre år i træk.

”Tom var en inspirerende træner i HIK, og han talte gerne om, hvordan han så op til Rinus Michels. Han var stolt over at have spillet for så stor en klub, men ellers var han helt sin egen. Jeg fik Tom som ven for livet, og vi rejste også sammen, men jeg kan især takke ham for at have slået min fodboldkarriere i gang, for jeg kom jo fra håndbolden til HIK,” fortæller Klaus Granlund, nuværende spilleragent og tidligere angrebsbomber i bl.a. AB, Ikast og Vitesse Arnhem.

Ajax-spillere er romantiske
Voetbal International tog på et tidspunkt fat i diskussionen om, hvordan den typiske Ajax-spiller ser ud. Isoleret set handler det om feinschmeckerei og nostalgi. Og på bundlinien er det umuligt 100 procent at kopiere noget fra verden af i går. Men hvis forbillederne hedder Johan Cruyff, Marco van Basten og Dennis Bergkamp, så kan danskerne Jesper Olsen, Frank Arnesen, Jan Mølby, Dan Petersen, Kenneth Perez og Tom Søndergaard i kraft af deres udstråling, betydning og tekniske formåen også kaldes for typiske Ajax-spillere. Hvilket ikke betyder, at sliderne Edgar Davids, Søren Lerby og Johan Neeskens, ikke hører hjemme i Hall of Fame.

”Vi Ajax-spillere er romantikere,” indrømmer Sjaak Swart, der selv var en sirlig wing og blandt sine efterkommere på De Meer især var fornøjet ved Jesper Olsen. Danskerne har i den grad sat aftryk i Cruyffs og Keizers fodspor, og denne skribent er i Amsterdam mere end én gang blevet spurgt om, hvordan det gik med Tom Søndergaard og var altid svar skyldig.

Især overfor den tidligere hjælpetræner og holdleder, Bobby Haarms, Mister Ajax, som her i forsommeren afgik ved døden efter længere tids sygdom. Den sympatiske Haarms, der blev bisat under stor Ajax-bevågenhed og blev kaldt den sidste, ægte klubmand, havde altid et særligt smil på læben, når han nævnte Søndergaards navn. Danskeren var der kun en enkelt sæson, men han huskes. Og her har jeg fortalt hans historie.

Ajax er en særlig klub, der har fostret en særlig fodbold-ideologi, der kan spores helt tilbage fra de første spæde skridt under Michels og Cruyff og helt frem til FC Barcelonas aktuelle Champions League-triumf, fordi Johan Cruyffs ånd endnu svæver over Camp Nou. Idéen om en teknisk allround-betonet og offensiv spillestil fra top til bund i samme klub og til alle tider. Ikke en plan fra i går, men fastholdt fra fordums tid. Ajax ligner nu - 40 år efter begyndelsen med en dansker - en af de store tabere, men det er, når man alene taler om økonomi og resultater.