Video : Tipsbladet
Europa League

N'Doye sendte Celtic-spiller til tandlægen: Jeg mistede dele af mine tænder

Dame N'Doye gav Christopher Jullien en ordentligt skrald for en uge siden, så franskmanden måtte til tandlægen. Men vil ikke lade sig kyse.

Det kan godt være, at Christopher Jullien er franskmand, men han har taget skotternes tilgang til fodbold til sig. Her tackler man med fuld kraft, og hvis man trækker sig, har man allerede tabt.

Så selv om Dame N'Doye gav Jullien et ordentligt skrald i sidste uges Europa League-opgør, ville Celtic-spilleren ikke lade sig kyse. Han tog tæskene, spillede videre, og så måtte tandlægen samle stumperne op bagefter. Bogstavelig talt.

Læs også:Optakt: Celtic FC - FC København

- Jeg kan godt huske episoden. Det kan min tandlæge også. Det var en hård én, men når jeg går på banen, vil jeg altid give alt, jeg har, og jeg havde ingen planer om at lade min makker eller resten af holdet i stikken, siger Christopher Jullien ifølge Daily Record.

- Vi var kun 10-15 minutter inde i kampen på det tidspunkt, og jeg havde masser af energi. Jeg havde glædet mig til kampen, og i mit hoved var det umuligt for mig at forlade banen.

- Jeg mistede noget af mine tænder, men det er okay. Min tandlæge er god, og det er vigtigt, at andre hold ved, at vi ikke lader os kyse.

Julliens makker i midterforsvaret var norske Kristoffer Ajer. De to udgjorde et stort og stærkt stopperpar, og den slags skal man gerne slå sig på. Sådan er det. Og hvis man skal dele ud, må man også tage imod, lyder budskabet fra Jullien.

Læs også:Jens Stage hylder Rasmus Falk: Mere kan man ikke ønske sig

- Når der er lidt trash talk og små ting, når bolden ikke er der, selv fysisk kontakt og den slags, er det bare endnu bedre at vinde. Det er normalt. Det er, hvad det er, siger franskmanden.

- Kristoffer Ajer fortalte mig om nogle slag, han havde fået, men nogle gange kan det ikke være flot, hvis man skal vinde.

Det første opgør i København endte 1-1. Der er returkamp i Glasgow torsdag aften klokken 21.

Læs også:Mikkel Kaufmann glæder sig til Celtic-brag: Det er utrolig vildt

Læs også:Zeca: FC København kan vinde Europa League

Læs også:Solbakken tager gerne en straffesparkskonkurrence mod Celtic