Video : Tipsbladet
Generelle

Dansk træner hjemvendt fra Ghana: Direkte i corona-karantæne

Der var ikke meget at rafle om for den danske træner Henrik Lehm, da han vendte hjem fra Ghana. Det var direkte i sommerhus og i karantæne.

Det, der skulle have været en kæmpe folkefest i Ghana, endte i stedet med en retur til Danmark hurtigst muligt for den danske træner Henrik Lehm.

I stedet for at føre sit hold Inter Allies til sejr over den afrikanske traditionsklub Asante Kotoko på mandag, så sidder han nu i ufrivillig karantæne i et sommerhus, skriver Sport Fyn.

Det er nemlig et krav, når man i disse dage vender hjem fra udlandet, men da hans kone også arbejder som sygeplejerske på intensiv, så må hun ikke udsættes for smittefare, og derfor var der ikke andet end gå i karantæne i et sommerhus.

Læs også:Dansk back er klar i mælet: Jeg skal spille Premier League

For tre dage siden fortalte HB Køges direktør Per Rud til tipsbladet.dk, at den østsjællandske klub forsøgte at hente Henrik Lehm hjem fra Ghana, men at det ikke ligefrem var en nem opgave. 

- Han havde i første omgang en billet med mellemlanding i Amsterdam, men den blev slettet, så nu er planen, at han skal flyve til Brussels, hvorfra han skal videre til Hamborg og hjem, lød det.

Det bekræftes af Henrik Lehm, der over for Sport Fyn fortæller, hvordan hjemturen forløb.

Læs også:Parken om EM-flytning: Vi skal være fleksible i den her tid

- ...ejerne af klubben kørte ud i lufthavnen og fik arrangeret min hjemrejse. Så med to gange bil, to gange fly og fire forskellige tog, tog det mig 24 timer at komme hjem.

Turen fra Ghana til Bruxelles foregik i et fly, der var propfyldt. Her fik de udlevere masker og handsker inden afgang. Derfra fløj han fra Bruxelles til Hamborg og med tog fra Hamborg via Flensborg, derefter Kolding og til sidst Odense.

I første omgang er Ghanas Premier League udskudt i fire uger, men om spillet bliver genoptaget til den tid, tør Henrik Lehm ikke spå om, omend han naturligvis håber det.

Læs også:Klubboss: Vi kan klare os uden tv-penge i kort tid - men ikke helt undvære dem

Læs også:Ingen landskampe i et år: Nations League kan få kniven

Læs også:HB Køge kæmper: Vil hente dansk træner hjem fra Ghana