Video : Tipsbladet
Ligue 1

Boca vil have Edison Cavani: Jeg tror, at han kommer

Argentinske Boca Juniors er meget fortrøstningsfulde i forhold til at lande en aftale med Edison Cavani.

Det er sjældent, at man kan hente spillere fra allerøverste hylde uden at betale en transfersum, men lige nu er det muligt at slå kløerne i Paris Saint-Germain-stjernen Edison Cavani på en fri transfer.

Den 33-årige angriber har kontraktudløb til sommer, og han er fri til at forhandle med andre klubber. Det forventes, at Edison Cavani forlader Paris Saint-Germain efter syv år i den franske hovedstad.

Læs også:Chelsea-stjerne så gerne Cavani-transfer: Ville være fedt

Én af bejlerne til uruguayaneren er Boca Juniors, og den argentinske klub er fortrøstningsfuld i forhold til at lande en aftale.

- Forhåbentlig sker det meget snart. Han kunne virkelig give os en hjælpende hånd, og jeg tror, han kommer til Boca. Hvis han kommer, vil det være et kæmpe stort ønske, siger klubbens Sports Manager Jorge Bermundez til Radio Cooperativa.

Læs også:Troels Bech er hjemme igen: Se hans mest suveræne citater

Edison Cavani har været skadesplaget i denne sæson, og derfor er det heller ikke blevet til ret meget spilletid. Angriberen har scoret fire mål i Ligue 1. 

Læs også:Corona-krise i Premier League: Har brugt fire milliarder kroner

Læs også:Divisionsforeningen: Her er plan A, B og C

Læs også:Medie: Premier League kan få VM-lignende afslutning