Video : Tipsbladet
Premier League

Den engelske VM-helt Martin Peters er død

En af de engelske målscorere i VM-finalen mod Vesttyskland i 1966, Martin Peters, er gået bort.

England har mistet et af deres største legender, da Martin Peters lørdag er blevet meldt død. Det skriver både Sky Sports og hans tidligere klub West Ham United. Han nåede at blive 76 år gammel.

Allerede som 15-årig kom han til West Ham, hvor han spillede i 11 år, og selvom det blev til store øjeblikke med klubben, så var det med det engelske landshold, at den allerstørste oplevelse kom.

Læs også:VM-bloggen: Det mørkeste og flotteste kapitel for England

Han er nemlig en del af en meget eksklusiv klub, som tæller den gruppe, der var med til at vinde det hidtil eneste engelske verdensmesterskab, som kom i hus på hjemmebane i 1966, da man slog Vesttyskland med 4-2.

Her blev det desuden til en enkelt scoring fra Martin Peters' side.

Læs også:Leder: Den engelske syge skal kureres

Dermed er han den femte spiller fra det engelske 66'-landshold, der er gået bort. Udover Peters gælder det også Alan Ball, Ray Wilson, Gordon Banks og anfører Bobby Moore, som også nåede at spille for Herning Fremad i sin karriere.

På klubplan vandt Martin Peters Europa Cuppen for pokalvindere med West Ham, og efter sit skifte til Tottenham vandt han UEFA Cuppen i 1971, ligesom han også vandt den engelske Liga Cup to gange i løbet af karrieren.

Læs også:"Fodbold giver os det nationale sammenhold, vi desperat har brug for"

Læs også:Kane skriver sig ind på prominent liste: Bliver anfører mod Skotland

Læs også:Sterling anser Nations League som muligt vendepunkt for England