Video : Tipsbladet
Premier League

Stor beslutning truffet i Premier League: VAR-systemet skal forbedres

Premier Leagues aktionærer og den engelske dommerforening er blevet enige om at VAR-systemet skal forbedres.

Det var meningen, at VAR-systemet skulle sikre færre kontroversielle beslutninger, men indtil nu har det virket som om, at det næsten har haft den modsatte effekt.

Derfor tager Premier League og den engelske dommerforening nu affære - de vil gøre VAR hurtigere og bedre.

Premier Leagues aktionærer og den engelske dommerforening afholdte torsdag et møde omkring dommernes hjælpeværktøj, VAR, og her var det ifølge Premier Leagues hjemmeside med en klar udmelding fra dommerchef Mike Riley - VAR skal forbedres.

Læs også:Tobias Mikkelsen er færdig i Helsingborgs IF

Det betyder, at VAR-kendelses processen skal gøres hurtigere samtidig med, at der kommer en større kontinuitet i processerne.

Derudover vil der fremover blive informeret bedre om beslutningsgrundlaget for en kendelse - både for tilskuere på stadion, og til seere, der sidder derhjemme foran tv-skærmen.

Måden det på nuværende tidspunkt er udtænkt er, at der fremover for eksempel skal stå, "Checking penalty for possible handball" i stedet for blot "Checking Penalty."

Læs også:Mraz-show i Brøndby giver træner-overvejelser: Alt er muligt

Deruover skriver Premier League også på sin hjemmeside, at man stadig vil vise billeder på stadion af kendelser, som bliver omstødt.

Premier League skriver som det sidste på sin hjemmeside også, at 82% af de kampafgørende beslutninger i sidste sæson var korrekte, mens man med VAR er kommet op på 91% i den nuværende sæson.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Granit Xhaka kan forlade Arsenal

Læs også:U21-udtagelse kom bag på AaB-talent: Okore råbte det ud ad vinduet

Læs også:Jørgensen får ny manager: Feyenoord ansætter hollandsk trænerlegende