Brasilien er med afstand det land i verden, der producerer flest fodboldspillere på topniveau.
Det viser en opgørelse fra det schweiziske analyseinstitut CIES Football Observatory.
CIES har lavet en gennemgang af 132 ligaer i hele verden og set på nationaliteten hos i alt 55.865 spillere.
Læs også:Danmark har 175 udlandsproffer - ét land har næsten ti gange så mange
Analysen viser, at 2.748 af spillerne kommer fra Brasilien, mens Argentina følger efter med 2.330 spillere. Herefter er der et stort spring ned til Frankrig med 1.740 spillere.
Brasilien er også det land, der har flest professionelle spillere på græs i udlandet. Hele 1.535 brasilianere er ifølge opgørelsen på kontrakt i udenlandske klubber.
Frankrig er verdens næststørste eksportør med 948 spillere i udlandet, mens 913 argentinere befinder sig uden for landets grænser.
Læs også:Brasiliansk talent valgte City over Barcelona: Guardiola overtalte mig
CIES' gennemgang omfatter både topligaer og de næstbedste rækker i 93 lande over hele verden.
/ritzau/
Læs også:Billige udlændinge: Stjæler de Superliga-jobbet fra danske talenter?
Læs også:Frimann deler sjov anekdote fra 80'erne: Det var et mareridt for Piontek
Læs også:Frank Arnesen: Denne spiller er min bedste handel