Video : Tipsbladet
Superliga

Brian Laudrup: Her er problemet for Nicklas Bendtner

Der er endnu ikke kommet en afklaring på, hvor angriberens fremtid ligger. Nicklas Bendtner kæmper mod tiden, vurderer Brian Laudrup.

Det er endnu uvist, om Nicklas Bendtners får forlænget sin kontrakt med FCK.

FCK-manager Ståle Solbakken har for nylig været ude og sige, at Bendtner har været i klubben i for kort tid til, at man kan træffe en beslutning om angriberens fremtid i FCK.

Og netop tiden, er den helt store udfordring for Nicklas Bendtner, det forklarer Brian Laudrup.

- Med alt ære og respekt for Nicklas Bendtner, så er han ikke typen, du spiller i fødderne, hvorefter han afdribler tre mand. Han er afhængig af sine medspillere. Han har ikke rigtig kunne indtage en målscorerolle. Han løber hele tiden efter sin form, og det er det, som er problemet for ham, fordi tiden den er knap, siger Brian Laudrup til Eurosport.

Skulle det ikke lykkes Nicklas Bendtner at få sin kontrakt forlænget hos FCK, er det ikke ensbetydende med et farvel til Superligaen.

OB og flere andre klubber forsøgte nemlig også at hente den tidligere landsholdsangriber, der næppe er blevet mindre attraktiv efter at have fået minutter for FCK.

Læs også:Solbakken raser: Det er en skandale - vi kæmper for dansk fodbold

Læs også:Solbakken-kritik preller af hos Divisionsforeningen: Har ikke hørt fra FCK

Læs også:FCK uddyber Solbakken-kritik: Det er en generel betragtning

Læs også:Wilczeks vildskud afslørede hjernetumor: Vækker stadig store følelser i mig

Læs også:Priske på vej mod permanent trænerjob i FCM: Han står i en stærk position