Video : Tipsbladet
Superliga

FC København får nyt våben

FC København oplyser tirsdag, at de har indgået et samarbejde med Science in Sport (SiS), der gør sig i Sports Nutrition til fodboldspillere.

F.C. København og Science in Sport (SiS) har indgået et partnerskab der gør den engelske virksomhed til ny Officiel Nutrition Partner.

Det oplyser københavnerne på klubbens hjemmeside.

Samarbejdet er lavet i håbet om at optimere spillernes præstationer ved at give dem "de bedste produkter før, under og efter deres præstationer på træningsbanen og i kampe", og det vækker stor begejstring hos klubbens fysiske træner, Ben Rosen.

Læs også:- Bruger ikke meget tid på at kigge i tabellen

- Vi sikrer os nemlig, at vi sætter kryds i de to vigtigste felter for os med hensyn til ernæringsstøtte til spillerne. Vi kommer nemlig til at bruge den højeste tilgængelige produktkvalitet, understøttet af et innovativt produktsortiment.

- For det andet sikrer vi vores spilleres sikkerhed med hensyn til dopingkontrol ved at arbejde med et firma, der batch-tester hvert eneste af deres produkter og sikrer, at der ikke er krydskontaminering af noget forbudt stof inden for et produkt, vi bruger, lyder det.

Begge går tilbage til 1992 og ifølge FCK har SiS produkter, som er skræddersyet til kampdage, træning og den efterfølgende restitution, og de "arbejder allerede nu sammen med nogle af de bedste og dygtigste i sportens verden, her i blandt Manchester United, det britiske cykelhold og en række elite idrætsudøvere som har vundet titler ved det seneste OL".

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 17. runde

I den engelske virksomhed er man også glad over samarbejdet med FC København.

- Hos Science in Sport har vi et ønske om at blive the ’Go to Partner’ for elitesportsudøvere på det globale plan. Og dette partnerskab giver yderligere skub til beslutningen om at kunne støtte elite fodbold og arbejde med nogle af de mest professionelle i fodbold.

- Vi er glade for at se den udvikling, som holdet i FCK har været igennem, og vi er stolte over at have været med til at hjælpe på vej. Vi glæder os til at arbejde tæt sammen med holdet, og introducere dem for nye innovative produkter, som skal give dem energi til mere succes, siger Sam Driver, Global Head of Sales – Elites.

Partnerskabet med SiS løber i første omgang til sommeren 2022.

Læs også:Forstår vred Fischer: Men hvad regner han med?

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Lyngby-helt: Stort point mod et af de bedste hold