Video : Tipsbladet
Superliga

Poul Hansen om Kurt Andersen: Han levede et stille liv

Kurt Andersen havde penge nok til at gøre, hvad han ville, men den nu afdøde AGF-legende var en stille mand, fortæller Poul Hansen.

Den tidligere storinvestor i AGF og FC Vestsjælland Kurt Andersen er død, det oplyste den århusianske Superliga-klub tidligere tirsdag. I et interview med BT mindes AGF's tidligere cheftræner Poul Hansen den nu afdøde rigmand.

Kurt Andersen reddede i 2001 AGF fra en konkurs, og han vil altid blive husket som en fremtrædende figur i klubbens historie. Af samme årsag fik han i 2007 på en ekstraordinær generalforsamling overrakt AGF's hæderstegn i guld.

Læs også:AGF's redningsmand er død: Kurt Andersen blev 75 år

Der var dog ikke meget glimmer og guld over Kurt Andersen, der aldrig førte sig frem.

- Hvis man tænker på det, han boede i, og det, han kom fra og havde oplevet, så var han jo på ingen måde en med store armbevægelser. Han var jo heller ikke voldsomt meget i pressen, så han levede på den måde et stille liv. Hvis du var sammen med ham, ude at spise for eksempel, var han jo en relativt ydmyg mand på den gode måde. Det var ikke sådan ‘nu kommer jeg’, siger Poul Hansen til BT.

Læs også:Sønner mindes afdød Per Søndergaard: Han var AaB'er fra vugge til grav

Kurt Andersen blev 75 år. 

Læs også:Ligaen afsluttes på Cypern: En skændsel for hele nationen

Læs også:Brøndby-komet er tæt på ny kontrakt

Læs også:Kritiserer genstart af 2. division: Det er konkurrenceforvridende