C/N: Den franske fare

Den franske præsident Francois Hollande er nok ikke den mest populære mand i fransk fodbold. Og så måske alligevel. For torsdag holdt Francois Hollande fast i kravet om, at den franske millionærskat også gælder for fodboldspillere. Det vil sige en ekstra beskatning på 75% for indkomst over €1 mio de næste par år. Eller så skal man meget hurtigt opfinde et hul ala den danske forskerskat, men det synes der ikke at være politiske velvilje til. Det er naturligvis en beskatning, der rammer storhold hårdest. Men alle klubber er samlet set utilfredse i det nye forslag og 75% af alle klubber bliver ramt af lovgivningen på en eller anden måde. Især hvis det ender med, at det er klubberne der skal betale mangoen for spillerne.

Den kortsigtede konsekvens vil være spillerflugt. Selvom den gennemsnitlige løn i Ligue 1 ligger på omkring €500.000, så er der klubber som Lyon, Marseille og især Paris Saint-Germain, der har en del spillere som vil blive hårdt ramt af beskatningen. Selvom Paris Saint-Germain synes at have en uendelig bunke af penge, så vil spillerflugten måske komme allerede til vinterens transfervindue. Det er egentlig kun en, måske to, spillere der kan starte en domino-effekt i PSG-truppen. Klubben er stadigvæk, trods Leonardos afgang, rimelig infiltreret af den pengeglade og karismatiske agent Mino Raiola, der har Zlatan Ibrahimovic, Maxwell, Gregory van der Wiel og ikke mindst Blaise Matuidi, hvis kontrakt udløber til sommer. Derudover vil det være interessant hvad spillere som Ezequiel Lavezzi, Edinson Cavani, Marquinhos og Thiago Silva, der alle har valgt Paris Saint-Germain og pengene frem for andre klubber. Silva kan stadigvæk når som helst bare løfte knoglen og bestille et privatfly til Barcelona. Lucas Moura er desuden også efterspurgt i hjemlandet. Og det vil bare være starten.

Hvis der er bekymrede miner i Paris Saint-Germain, så må de være bekymret OG forvirret i AS Monaco. Af logiske årsager så bliver Monaco naturligvis ikke ramt af et fransk skattesmæk, og derfor er man i en umiddelbart gunstig position, hvor man kan tiltrække Ligue 1s største stjerne. Altså hvis i fodboldforbundet ikke finder på en måde at stække Monacos urimelige konkurrencefordel. Spørgsmålet er så bare, hvordan dælen laver man en Lex Monaco. Smider man dem ud? Laver man lønloft ligesom man eksperimenterer med i de italienske række? Problemet med at indføre et lønloft i Ligue 1 er, at klubberne stadigvæk skal betale mere end Monaco for at spilleren skal få det samme beløb i nettoløn. Eller så skal Monaco selv påføre sig et handicap, hvis de ikke skal risikere at blive smidt ud af Ligue 1, skrue ned for ambitionerne i et par år fx. Ellers kunne det unikke ske, at Monaco simpelthen vil skifte række. Hvis prisen og omstændigheder er de rigtige, så vil de sikkert være velkomne i andre lande. 

Uanset om man finder en løsning, der ikke rammer klubberne så hårdt fra den ene dag til den anden, så er fransk klubfodbold i krise. Den næste TV-aftale giver færre penge end den nuværende, og med profilflugt så vil det være noget nær umuligt at gøre produktet mere attraktivt igen. Derfor må smilet også stivne i traditionsklubberne, der måske vil have nemmere ved at vinde mesterskabet. For der er ingen vindere i den her affære, og Ligue 1 bliver en udviklingsliga i de næste par år. Og ingen ved hvor lang tid det tager at genopbygge igen.

Conte/Nestor-skalaen er et skrivekollektiv udi sport og spil. Conte/Nestor er alvorlig satire. Her bliver alle hadet og latterliggjort ligemeget, ikke mindst dem selv. Der tages ingen fanger. For kontakt. Prøv Facebook, Twitter eller contenestor@tipsbladet.dk