C/N: FCM, Dansk mester. Nej vel?
Illustration
Generelle

C/N: FCM, Dansk mester. Nej vel?

Denne analyse handler om FC Midtjylland

2013 var ikke et specielt godt Superliga-år. Traditionsklubberne FC København, Brøndby IF, OB og AGF spillede usædvanligt dårligt, og levede på ingen måde op til den historie og tradition, der præger klubberne og har skabt store fanbaser. Nogle var selvfølgelig værre end andre. At FCK startede 13/14-sæsonen er klar for enhver, der følger den danske Superliga, hvilket også ledte til at Ariel Jacobs blev fyret, og erstattet af den forgudede Ståle Solbakken. Den spillemæ..resultat..undskyld..pointkrise er der naturligvis andre, der har lukreret på. Heriblandt FC Midtjylland, der har overvinteret på førstepladsen i Superligaen.

FCM har været gode. Og det er der flere årsager til. Jonas Lössl droppede mindre i efteråret. Forsvaret blev langt mere stabilt med Erik Sviatchenko, der endelig trådte i karakter. Man fandt også en god parkeringsplads til Kristian Bak Nielsen, hvor man gjorde mindst skade. Lånet Jeppe Curth gjorde det også overraskende godt på i den uvante position som midtbanespiller, ligesom Sylvester Igboun fik hævet (bund)niveau mærkbart. Sidst, men absolut ikke mindst så har man fået Morten Duncan Rasmussen i form, og samtidig fandt man epndelig en måde, der fik det bedste ud af Morten Duncan Rasmussen og Danny Olsen, hvis sparketeknik og passninger altid har hørt til i den bedre ende af Superligaen. Nu er Danny Olsen så væk, og erstattet af en meget, meget, meget rusten Jakob Poulsen. En anden gammel ven af ulvene er Oluwafemi Ajilore, der også er tilbage i klubben, der så markant prøver på at opnå historie og hæder.

Hvis mesterskabet skal ende i Herning, så kræver det først og fremmest to ting. For det første så skal man have points med hjem fra Parken d. 2 marts, i en kamp, hvor man måske kan drage fordel af et FCK-forsvar, der atter skal spilles sammen igen. Her bliver kontraløb fra raketterne Sylvester Igboun Pione Sisto og (en andre nigerianere) bliver afgørende, hvis FCM har nogle klar til kamp. For det andet så kræver det en rask Petter Andersson, der er i topform resten af kampene, når han vender tilbage fra en af sine utallige knæskader. Andersson er sammen med Sviatchenko og Duncan, den absolutte nøglespiller i FCM.

Det virker uvirkeligt, at FC Midtjylland skulle blive dansk mester. Det ville også være et nyt lavpunkt for dansk fodbold, at en økonomisk ruin, en flok pantsatte spillere,  der forstærker sig med en spiller, der ikke har spillet fodbold i et år, kan vinde det danske mesterskab. Lige om lidt starter Superligaen igen, og i Herning holder man vejret helt frem til maj, for et mesterskab til Herning vil slutte den langvarige drøm og jagt man har haft. Og så på det mindst forventelige tidspunkt imens driften kører på pumperne. Det ville være en anekdote, der ser mere mærkelig ud i historiebøgerne end Herfølge og FC Nordsjælland. 

Conte/Nestor-skalaen er et skrivekollektiv udi sport og spil. Conte/Nestor er alvorlig satire. Her bliver alle hadet og latterliggjort ligemeget, ikke mindst dem selv. Der tages ingen fanger. For kontakt. Prøv Facebook, Twitter eller contenestor@tipsbladet.dk