2013: Årets genforening
Illustration
Generelle

2013: Årets genforening

Tipsbladet ønsker Godt Nytår med højdepunkter fra det bedste, værste og mest vanvittige fodboldåret har bragt.

Gammel kærlighed ruster aldrig

Det er ikke nemt videreføre den succes, man har skabt i hjemlandet og så til verdens største fodboldliga, Premier League. Det kan man bare spørge Andre Villas-Boas om.

Men José Mourinho formåede det. Han gik fra succes i Porto og skabte succes i Chelsea, lige indtil han og Roman Abramovich blev enige om at ophæve samarbejdet i 2008. Men det ændrede ikke på, at den portugisiske manager var elsket blandt Chelseas tilhængere. 

Og i sommer blev han og Roman Abramovich enige om at genoptage samarbejdet, og efter fem års adskillelse er de to nu igen blevet forenet. 

Om det kommer til at kaste samme mængde succes af sig, som det gjorde i de fire sæsoner, han var i klubben i første omgang, må tiden vise. Men tilhængerne har fået deres vilje ved at se The Special One tilbage på Stamford Bridge, og indtil videre har det ikke vist sig at være et dumt ønske.