Tysk topscorer afskriver VM
Illustration
Bundesliga

Tysk topscorer afskriver VM

Bayer Leverkusens topscorer, Stefan Kiessling, regner ikke med at blive udtaget til sommerens VM-slutrunde for Tyskland. 

I sidste sæson blev Stefan Kiessling topscorer i Bundesligaen med 25 mål for Bayer Leverkusen, og igen i denne sæson har han indtil videre markeret sig flot med otte mål i 13 kampe. Men til trods for den gode form regner angriberen ikke med at blive udtaget til tyske landshold, der skal spille VM i Brasilien til sommer. 

- Landstræneren (Joachim Low, red.) har allerede gjort det klart for mig, at jeg ikke kommer med til VM eller kommer til at spille nogle venskabskampe, siger Kiessling til Focus og tilføjer:

- Jeg kommer kun til at spille, hvis alt andet går galt. 

Stefan Kiessling står noteret for 6 landskampe for Tyskland.