Platinis ide: Drop gule kort
Illustration
Generelle

Platinis ide: Drop gule kort

UEFA-præsident Michel Platini foreslår, at man i fremtiden dropper at uddelte gule kort. I stedet skal straffen falde prompte.

Michel Platini har fået en ide. Præsidenten for UEFA foreslår, at man i fremtiden dropper at uddele gule kort i fodbold. I stedet skal spilleren straffes omgående, mener franskmanden, der finder inspiration i en anden sportsgren.

- Man kan gøre ligesom i rugby, hvor man omgående straffer den pågældende med 10 eller 15 minutter på sidelinjen. På den måde blive holdet straffet omgående i stedet for at det ender med karantæne, som får betydning for andre hold, der slet ikke var involveret i hændelsen, siger Michel Platini til AS og tilføjer:

- Det er en ide. Nu skal vi finde ud af, om det er det bedste for spillet. Det er et forslag, vi må kigge på.

UEFA-præsidenten fortæller i samme interview, at han heller ikke er afvisende over for ideen om, at de nationale pokalmestre kan få adgang til Champions League. Som reglerne er i øjeblikket, er det kun Europa League, der kan komme på tale for pokalvindere.