Video : Tipsbladet
Generelle

Pourie: Glad for at vende hjem

Marvin Pourié er glad for endelig at komme tilbage til Tyskland efter en årrække i udlandet.

Tilbage i 2011 kom Marvin Pourié til Danmark, da han blev hentet af Silkeborg IF, og siden da gik turen til blandt andet FC København, belgiske Zulte Waregem, Sønderjyske og russiske Ufa.

Det sidste halvandet år har Pourié været på kontrakt i Randers FC, hvor han, selvom han blev holdets topscorer sidste år, var et stort problembarn, og nu er han ligesom Ricardo Moniz færdig i klubben.

Således skifter Marvin Pourié med øjeblikkelig virkning til Karlsruher SC og vender dermed hjem til Tyskland efter seks et halvt år i udlandet.

- KSC er en stor udfordring for mig. Jeg er meget tiltrukket af den sportslige udfordring i en stor, tradition klub, som fungerer fint.

- Jeg er glad for at komme tilbage til Tyskland, og samtalerne med Oliver Kreuzer og Alois Schwartz, som jeg kender fra Kaiserslautern, har overbevist mig om, at KSC er den rigtige adresse til dette, siger Pourié til klubbens hjemmeside.

Karlsruher SC frister en tilværelse i den tyske 3. Bundesliga.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.