Video : Tipsbladet
Landshold

Zanka godkender indsatsen: Vi får vist, at vi er bedre mod et svagere hold

Forsvarsspilleren var tilfreds med sejren over Luxembourg. Han mener, at kampen var en god test for holdet, da man fik øvet sig i at lirke et lavtstående hold op.

Tirsdagens venskabskamp mod Luxenbourg endte med en 4-0-sejr til Danmark efter blandt andet to mål af Kasper Dolberg. 

Kampen forløb, som man havde forventet det, med et dansk hold på bolden stort set hele tiden. Samtidig stod Luxembourg meget lavt på banen, og derfor blev det ifølge Marthias "Zanka" Jørgensen en god test for holdet forud for opgøret mod Gibraltar, hvor man nok kan forvente et lignende kampbillede. 

Læs også:Danmark leverede i Aalborg: Hareide fik testet de yderste mandater

- Vi skal øve os i at spille mod hold, der prøver at stå lavt på banen og er svære at lirke op. Det synes jeg, at vi i dag viser, at vi er i stand til, siger han efter kampen til Kanal 5. 

Yderligere forklarede Zanka, at man har forskellige taktikker til forskellige kampe, og han udelukker ikke, at man også kan være meget på bolden imod bedre landshold. 

Læs også:Karakterer: Danmark fik pligtsejren med de nye på banen

- Det synes jeg, at vi har vist, at vi kan før i tiden. Vi har forskellige taktikker til forskellige kampe. I dag møder vi et hold, der har svagere spillere end os, og vi får vist, at vi er bedre mod et svagere hold, siger han. 

I øvrigt fortalte Zanka, at han ikke mente, der blev så meget tid til at følge Schweiz - Irland-kampen, men han fastslog, at man naturligvis håbede på et godt resultat for danskerne. 

Læs også:MÅL: Se Robert Skov sætte Dolberg op til 2-0

Læs også:MÅL! Se Danmarks første scoring her

Læs også:EM-seedning: Derfor kan førstepladsen blive vigtig for Danmark