Braithwaite på tavlen igen
Illustration
Ligue 1

Braithwaite på tavlen igen

Martin Braithwaite sørgede for et point til Toulouse ude mod Lyon med sin udligning i slutningen af kampen. 

Det kører meget godt for Martin Braithwaite i Toulouse. Det må man konstatere, efter at danskeren nok engang kom på tavlen for franskmændene. I udekampen mod Lyon blev han nemlig dagens redningsmand. 

Hjemmeholdet kom i front efter blot 25 minutters spil på et mål af Alexandre Lacazette, der sparkede bolden fladt og fint ind uden for feltet. Den føring holdt helt indtil det 82. minut, da danske Martin Braithwaite så dukkede op.

Et langskud endte for fødderne af Braithwaite, der resolut bankede bolden op i nettaget til 1-1. Det blev også kampens resultat, og den tidligere Esbjerg-spiller sikrede dermed med sit femte sæsonmål et enkelt point til Toulouse.

Toulouse ligger nu på en 14.plads á point med blandt andre Lyon.