PSG jagter Spurs-profil
Illustration
Ligue 1

PSG jagter Spurs-profil

Kyle Walker er i søgelyset hos de franske mestre Paris SG, skriver fransk avis.

Tottenhams Kyle Walker har imponeret med sin fysik og solide præstationer i de seneste par sæsoner, og det har nu bragt ham i spil til et job i en af de helt store klubber på den europæiske fodboldscene.

I Paris SG mangler de nemlig en højre back i Christophe Jallets skadesfravær, og ifølge den franske avis Le Parisien er træner Laurent Blanc brændt varm på Tottenham-spilleren som afløser for Jallet.

Også Monaco er ude efter Walkers underskrift, men ifølge avisen har ingen af de to klubber endnu lavet et konkret bud på spilleren.

Spørgsmålet er, om Walker overhovedet vil skifte klub på nuværende tidspunkt. Lige nu står han til at få en plads i den engelske landsholdstrup, der skal til VM til sommer, og den kan i værste fald blive bragt i fare, hvis et potentielt ophold i Frankrig ikke går som planlagt.