Serie A

Roma præsenterer ny træner

Zdenek Zeman bliver som forventet træner i Roma fra næste sæson og to år frem.

Italienske AS Roma har været på udkig efter en ny træner, siden José Enrique smed træningsbukserne og sagde farvel til den italienske hovedstad. Men nu er afløseren fundet, og det er ikke  overraskende Zdenek Zeman.

Den tjekkiske træner har i flere uger været rygtet til Roma efter sin flotte sæson med Pescara og Matti Lund, der endte som nummer et i Serie B. Nu er det så blevet officielt.

- Roma annoncerer, at vi har skrevet kontrakt med Zdenek Zeman, der bliver træner for førsteholdet, skriver klubben på sin hjemmeside.

Kontrakten lyder på to år, og det er et comeback for Zeman til Roma. Her trænede han klubbens bedste spillere tilbage i slutningen af 1990'erne.

Skulle Simon Kjær enten få sin lejekontrakt med klubben forlænget eller skrive under på en permanent aftale med romerne, så vil det altså i fremtiden bliver under tjekkisk ledelse.