Seedorf: Essien er en kriger
Illustration
Serie A

Seedorf: Essien er en kriger

Clarence Seedorf har store forventninger til Michael Essien i AC Milan.

Michael Essien mangler fortsat at underskrive aftalen med AC Milan, selvom italienerne er enige om handlen med Chelsea. Det er dog bare et spørgsmål om tid, før Essien kan trække i Milan-trøjen.

Serie A-klubben er også allerede begyndt at glæde sig til at få gavn af midtbanespillerens store rutine, fortæller klubbens nye træner, Clarence Seedorf.

- Jeg kender Essien ret godt. Vi ved, hvad han står for, og hans skifte er meget positivt for os. Han vil blive en stor hjælp, siger den nye AC Milan-træner om Essien ifølge italienske medier og fortsætter:

- Jeg er glad for Essiens ankomst. Han vil spille i midten, men han kan også spille som back, men jeg vil altid gerne se spillerne på deres bedste position.

- Han er en kriger med masser af erfaring, slutter Seedorf.

AC Milan gæster senere i dag Cagliari.