Tevez: Vi er skuffede
Illustration
Serie A

Tevez: Vi er skuffede

Carlos Tevez fra Juventus ærgrer sig over 1-2-nederlaget til Real Madrid, hvor italienerne blev reduceret til ti mand i starten af anden halvleg.

Juventus har langt fra fået den start på Champions League, som både klubben og omgivelserne havde forventet. Kun to point i gruppens første tre kampe er ikke imponerende for de forsvarende italienske mestre.

Torino-mandskabet spillede dog en flot kamp mod Real Madrid især i første halvleg onsdag aften, men lige lidt hjalp det, da Juventus tabte 1-2. Det ærgrer Juventus-angriberen Carlos Tevez.

- Vi er skuffede over resultatet, men vi leverede en god indsats. Desværre gjorde udvisningen det sværere i anden havleg, siger Tevez ifølge Juventus’ Twitter-profil.

- Nu vender vi vores opmærksomhed mod Serie A, hvor det ligner, vi spiller alle kampe, som vi gjorde i aften.

Næste opgave for Juventus er på søndag, hvor Genoa gæster i Serie A.